Påsken kalder på scones med marcipan og hvid chokolade

Scones med marcipan og hvid chokolade

scones-med-marcipan-og-hvid-chokolade_870x620

 

Påsken falder tidligt i år, men det synes vi ikke gør noget, for vi har glædet os længe. Med påsken er det nemlig tid til igen at lave marcipanæg i alle afskygninger, bage påskekage og hygge med familien.

Måske skal der også holdes påskefrokost. Uanset hvad finder du masser af opskrifter til påsken på vores hjemmeside. Her viser vi et par nye opskrifter, og giver et par tips til, hvad du kan lave af lækre ting i påsken.

 

 

 

Det skal du bruge:

250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
75 g Original ODENSE Marcipan
50 g ODENSE Hvid Chokolade
1 dl appelsinjuice
1 dl piskefløde
mælk til pensling

Sådan gør du:

  • Bland mel og bagepulver i en skål. Riv marcipanen ned i skålen og bland med en gaffel. Hak chokoladen fint og bland godt i dejen. Rør juice og derefter piskefløde i dejen med en gaffel. Saml hurtigt dejen med hænderne uden at ælte for meget.
  • Rul dejen ud i 2,5 cm’s tykkelse på et meldrysset bord. Udstik til runde scones ca. 5 cm i diameter og læg dem på en bageplade. Pensl dem med mælk og bag dem ved 200° C i 12-14 minutter.
  • Server dem lune med smør, flødeost eller lemoncurd og råsyltede bær eller marmelade.

Kilde: http://www.odense-marcipan.dk

Fristende øjeblikke med romantisk marcipan sushi

Romantisk marcipan sushi til fastelavnsfesten
Romantisk marcipan sushi

Sushi er en traditionel japansk ret som består af ris der er tilført riseddike, og som serveres med forskelligt tilbehør, fx fisk, tang og skaldyr, men kan også være kød, æg, grøntsager eller svampe. Men hvad er der i vejen for at sprænge rammerne og gå over i den søde romantiske verden og bruge frugt, marcipan og chokolade. Her har du en opskrift som du kan bruge når du skal imponere din kære med en utraditionel form for suchi.

Lidt friske bær, marcipan og chokolade er alt der skal til, for at lave en lækker og nem romantisk marcipan sushi. Temperér blot chokoladen, skær marcipanen ud og form den evt. til hjerter og du er klar til desserten. Forkæl din nærmeste, dæk op med rosenblade og røde lys – en perfekt afslutning på en romantisk dag.

Det skal du bruge

1 bakke friske jordbær
1 bakke friske blåbær
200 g ODENSE Ren Rå Marcipan
200 g ODENSE Mørk Chokolade

Sådan gør du
Start med at skære jordbærrene i kvarte stykker. Derefter rulles marcipanen til en lige aflang pølse. Del den op i 10 stykker, som derefter deles igen i 2, således du har 20 mindre stykker marcipan. Hvert stykke rulles til en kugle, hvorefter de formes som dråber med håndfladerne. Sæt 2 dråber sammen og form dem som et hjerte.

Chokoladen hakkes med en kniv. 1 liter vand bringes i kog, gryden tages af og en skål sættes i. Smelt 2/3 af chokoladen heri. Når chokoladen er smeltet, tages skålen op af vandbadet, og den sidste 1/3 chokolade tilsættes under omrøring.

Den smeltede chokolade hældes op i en lille skål og anrettes sammen med jordbær, blåbær, marcipanhjerter og japanske spisepinde.

Så er der serveret til en romantisk Valentin sushi-dessert. Hos Odense Marcipan kan du finde mere inspiration